Opladning: Anvend den medfølgende adapter til opladning af højtaleren via DC IN indgangen på SACKit Move 100/150.
Varighed af opladning: Inden du første gang tager SACKit Move 100/150 højtaleren i brug, skal du sikre dig, at batteriet er fuldt opladt. Det tager cirka 4 timer at oplade batteriet. Mens højtaleren oplades, vil ”Powerknappen” lyse rødt.
Skift mellem kabel og batteri: Højtaleren kan både anvendes, mens den er tilsluttet strømkilde, eller mens den spiller via batteri.
Lavt batteri: Når batteriet er ved at løbe tør for strøm, vil du høre advarslen ”Low battery” og indikationslyset i ”Power knappen” vil blinke rødt. Advarslen lyder, når batteriniveauet er på 10%.
Højtaleren slukkes automatisk efter 15 minutter, hvis den ikke bliver brugt.